Derfor er vinyl klikgulve så populære
30/12/2023


Derfor er vinyl klikgulve så populære
30/12/2023

Vinyl klikgulv, klikvinyl eller vinylgulv med kliksystem – Kært barn har mange navne, men hvad er det der gør, at netop denne gulvtype er blevet så populær? Det får du et bud på her. Med vinyl klikgulve fra FlotteGulve.dk får du et stort udvalg af smukke moderne vinylgulve.
En af de mest populære gulvtyper netop nu er vinyl klikgulve, der også går under betegnelsen klikvinyl eller vinylgulv med kliksystem. Gulvtypen er stadigvæk forholdsvis ny, men har på kort tur opnået en stor popularitet. Vinyl klikgulve er en videreudvikling af den klassiske rullevinyl, hvor du køber vinylen metervis med en bredde på 2 til 4 meter.
Vinylgulvet gjorde for alvor sit indtog omkring 1950’erne og blev takket være gulvtypens praktiske egenskaber hurtigt populær. Ikke mindst det, at gulvtypen er både billig, rengøringsvenlig og plejelet gjorde, at vinylgulvet blev populært i en tid, hvor kvinderne i stigende grad blev en del af arbejdsmarkedet.
Efterhånden som tiden gik og andre praktiske gulvtyper vandt frem mistede vinylgulvet efterhånden deres popularitet, da mange ikke brød sig om gulvenes plastiske udseende.
Siden har vinylgulvet udviklet sig utroligt meget og i dag er de fleste vinylgulve naturtro gengivelser af enten et trægulv eller et klinkegulv. Du kan dog også få ensfarvede og mønstrede vinyler, hvis du ønsker et andet look.
Men det der for alvor har gjort vinylgulvene populære igen er introduktionen af vinyl klikgulve.
Vinyl klikvinyler er modsat rullevinylen i enten stav-, planke- eller klinkeformat og har som navnet antyder et integreret kliksystem.
Netop det at vinyl klikgulve har et kliksystem gør, at de kan lægges som et svømmende gulv og ikke skal fastlimes til undergulvet. Det betyder, at klikvinylerne er betydeligt lettere at håndtere og montere end den klassiske vinyl.
Det at vinyl klikgulvene er i stav- planke- eller klinkeformat medvirker også til at gøre gulvene endnu mere naturtro i deres udseende. Ovenikøbet har gulvene ofte en 3D overfladestruktur, der gør, at gulvene føles mere som enten et trægulv eller en klinke.
Vinyl klikgulve er opbygget af flere lag, hvoraf det øverste altid er vinyl. Som en del af deres opbygning har mange vinyl klikgulve et korklag. Dette gør, at gulvet er lyddæmpende og kan anvendes som akustikgulv. Gulvet vil dermed bidrage til at forbedre dit indeklima. Derudover har vinylgulve generelt og ikke mindst vinylgulve med et korklag generelt en fremragende gangkomfort, der gør, at gulvene er behagelige at gå, stå og opholde sig på.
Selvom gulvtypen stadig er forholdsvis ny, så findes der allerede et stort udvalg af vinyl klikgulve at vælge imellem således at du uanset, hvad din smag og indretningsstil er kan finde et vinyl klikgulv der passer ind hos dig.
Langt de fleste vinyl klikgulve har et udseende, der er inspireret af enten et trægulv eller en klinke. Du kan få vinyl klikgulve inspireret af forskellige træsorter og kan således både få klikvinyler med et lys og mørkt trælook. På samme måde kan du få klikvinyler med både et lyst og et mørkt klinkelook.
Er du til det flotte sildebensmønster kan du også få vinyl klikgulve i stavformat, der netop kan lægges i det klassiske sildebensmønster. Dette kan være et prisvenligt alternativ til sildebensgulve i træ og er et praktisk valg, hvis du eksempelvis ønsker dig sildebensgulv i køkkenet eller i bryggerset.




