Vi har alle været der. Som barn var noget af det bedste, at komme forbi hos bedstemor og bedstefar. Hos bedsteforældrene var der plads til, at man kunne være barn. Der blev pylret om en. Ja, man fik jo næsten for meget opmærksomhed til, at det var sundt, og man kunne spise bedstemors mad, til man var ved at sprække. Det var gode tider.   Hvis du er voksen i dag, er der god sandsynlighed for, at du stadig kan huske præcis hvordan det var, at være hjemme hos din bedstemor og bedstefar. Du kan sikkert huske deres hus i detaljer, og det er minder, der for altid vil sidde i din hukommelse. Du har nemlig fået minderne ind i en alder, hvor sanserne var helt på dupperne.   Der er helt sikkert dufte og smagsindtryk, som når du oplever dem i dag, tager dig lige fluks tilbage i din bedstefars eller bedstemors varme og trygge arme. Det kan være din bedstemors parfume, der duftede af lyserøde og modne liljer. Eller det kan være din bedstefar, der nød en god cigar og et glas med skotsk speyside whisky indimellem. Der er intet som vores sanser, der kan få minderne til at blusse op. Det går lige i kroppens nervesystem, og giver en dejlig følelse indeni, når man mindes det, der var så dejligt i ens barndom.   Hvis du er så heldig, stadig at have dine bedsteforældre, kan det være, at du endnu ikke har prøvet den rus, der kommer, når alle minderne strømmer tilbage. Mange kan skrive under på, at det er en følelse, der rummer både glæde og tristhed. Glæden over de gode minder vægter højt, men samtidig kan man også blive ramt af en mindre melankoli over, at det er svundne tider.